Hvornår er 123festmusik en god forretning for dig som musiker?

Blandt vores over 2.300 musikere gemmer der sig naturligvis både nogle, som er ekstremt aktive og får meget ud af vores platform, og nogle som er mindre aktive.

Vores fornemmeste opgave er at skabe od udbygge en platform, som alle +2.300 musikere (og forhåbentlig endnu flere til) kan bruge ti lat skabe sig en bedre karriere som musiker.

Det rejser dog også spørgsmålet, "hvad skal vi egentlig give vores musikere, før vi er tiden og pengene værd?".

Det vil jeg gerne prøve at dykke lidt ned i, og så håber jeg ikke, vi er komplet uenige.

For abonneneter

Som abonnent får du primært tre ting; øget eksponering på siden, emails i det sekund der kommer en forespørgsel og et antal gratis kundekontakter hver måned.

Betaler du;

  • 99 kr. for hobby, får du 3 kontakter (33 kr./kontakt)
  • 149 kr. for semi-professionel, får du 9 kontakter (ca. 16 kr./kontakt)
  • 199 kr. for professionel, får du 20 kontakter (ca. 10 kr./kontakt)

I min optik, er ethvert af disse abonnementer en kanon god forretning, hvis det blot giver ét spillejob hver måned - selvom professionel naturligvis gerne skulle give mere, når man har mulighed for at byde på hele 20 jobs.

"Men hvad siger du så Glen, skal man kun forvente et job pr. måned?"

Nogle skal, og nogle måske kun et job hver anden måned.

For det kommer nemlig rigtig meget an på kendthedsgrad, pris, niche, geografi og mange andre ting. Hvis I er et specialiseret jazzband, der prismæssigt har lagt jer i den høje ende, så kommer der færre jobs, end hvis I er et allaround coverband, som ligger i den mere prisvenlige ende af skalaen (naturligvis stadig inden for, hvad der er fair).

Jeg vil dog stadig anbefale, at I vælger et "højt abonnement", for når man er "det dyre valg", så skal man typisk byde på lidt flere jobs, før man lukker et. Til gengæld tjener I også mere pr. spillejob en gennemsnittet.

Det hele korte svar ift. hvornår et abonnement kan svare sig er naturligvis, om I tjener flere penge, end I bruger - når I både medregner prisen for abonnementet og den tid I bruger - både på jobs I vinder og ikke vinder.

For musikere uden abonnement

Har man ikke et abonnement, så betaler man pr. job, man ønsker at byde ind på. Prisen afhænger af budgettet, men det er typisk i omegnen af 30-50 kr. Selvom modellen virker oplagt for de musikere, der ikke føler, så mange jobs matcher med dem, så anbefaler vi ikke dette.

En af udfordringerne er nemlig, at man kun får én email dagligt med nye forespørgsler. Man kommer altså ikke først til mølle på de mest interessante jobs.

"Jamen, hvorfor har I så denne løsning, Glen", tænker du måske.

Jo, for der er et segment af musikere, hvor denne er interessant. Det er de musikere, som befinder sig I meget små nicher, hvor jobsne er få og konkurrencen lille. Tilbyder i march-musik på strøget, Balkan-musik med trompet-overload, irsk folkemusik eller en fjerde "lille niche", så er denne løsning god (og pengene værd).

Hvis du ved, at der findes over en håndfuld andre musikere, som kan tilbyde en lignende oplevelse ift. jeres, så skal du formentlig ikke benytte denne model. Ellers skal du i hvert fald holde øje et par gange om dagen, om der ligger interessante jobs, så du kan byde ind, før du får emailen - og være varsom med at byde ind på jobs, der allerede har fået +6 bud.

Hvornår synes du, det er fair?

Nu har jeg skrevet en del om mit synspunkt ift., hvornår det er fair for musikere. Jeg har selv spillet til bryllupper, på restauranter og til arrangementer, og jeg har naturligvis prøvet at tage mine "musikerbriller" på, selvom jeg ikke længere er aktiv som livespillende musiker.

Jeg håber, at mine synspunkter virker fornuftige for dig, men jeg vil også meget gerne høre dine tanker. Hvad end du er enig eller uenig, så er du velkommen til at skrive på glenm@hey.com.

Er du på udkig efter livemusik?